Test af iphone

3. oktober 2009

WordPress app

Farvel til Jaipur

16. september 2009

Vi har nu forladt Jaipur og er tilbage i Bangalore.

Vi var rigtig glade for at være i Jaipur og omegn i Rajastan. Dér kunne man godt tilbringe en del uger med templer, fort, shoppe, bjerge, ørken, vild by, dyr…

Vi var oppe i et tempel, hvor der lever tusinder af aber. Vi fodrede dem med hånden. Mest sjovt, men også lidt vildt. Nogle af dem var temmelig aggressive, men vi klarede den, og det var en stor oplevelse. Og der var sindsygt flot. Templet lå for enden af en dal, hvor der ligesom var en revne i bjergvæggen, hvor man kunne passere over på den anden side af bjergkammen.

IMAGE_016

IMAGE_030
IMAGE_030
IMAGE_030
IMAGE_030

ÆØÅ fixet

16. september 2009

Som I kan se, viser den nu danske karakterer korrekt igen. Jeg har lavet søg-og-erstat på alle de forkerte tegn. Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår hvorfor der gik ged i det. Men nu er det ihvertfald fixet.

Tusind tak til Boldt og Mark Thomas Gazel på WordPress.dk!

Problemer med ÆØÅ

13. september 2009

Jeg har opdateret softwaren, der afvikler bloggen. Det giver problemer med danske karakterer i gamle indlæg. Jeg håber at finde en løsning snarest…

I Jaipur

13. september 2009

I går var vi oppe ved Amber Fortet.  Merc og Ole red på elefant op ad bjerget til fortet.

SDC11184

Ud for Water Palace var der kameler, man kunne få en tur på.

SDC11238

Hjemme i Poolen igen. Tiltrængt. Her er meget meget varmt

SDC11284

Kameler og elefanter

13. september 2009

Igår var vi ved Amber fortet og ved Water Palace, hvor vi red på elefanter og kameler. Nu mangler vi bare æsler, heste og tigere.

I Jaipur

11. september 2009

Vi er nu kommet til Jaipur. En lidt lang flyvetur fordi flyet går ned i Mumbai på vejen. Men Ok.

Vi bor på et hotel, der er et gammelt slot, eller hvad det nu hedder fra 1700-tallet. Det siger de, og det ser ægte ud.

Vi har lige været inde i basaren. Vildt hektisk. Næsten lige så meget som Cairo eller Marakech og kæmpe kæmpe stort. Vi har heldigvis allerede set 5 kameler, så børnene er glade. I morgen skal vi ud til et fort lige uden for byen, hvor man kan ride på både kameler og elefanter.

Det er lidt overvældende. Ikke hjemligt som Bangalore, eller strandagtigt som Goa. Bare sindsygt mange mennesker, vilde indtryk, støj, masser af ting man vil køe, flotte flote bygninger….

Mere følger… 

Next stop Rajastan

10. september 2009

I morgen tager vi til Rajastan. Først til Jaipur og dernæst forhåbentlig ud i ørkenen for at ride på kameler.

Camilla tog hjem til Dk i går, og idag er Ole færdig med arbejde i denne omgang. Så nu er der tid til en uges ferie. Vi glæder os!

Nogle billeder fra Bangalore:

sdc11045.jpg

Fra hotellet kan man se nogle fabriksbygninger, hvor en flok aber kommer forbi hver dag

Vi gik rundt i bydelen bag hotellet, som er et sted, hvor køerne bliver malket på gaden, marked, masser af mennesker. Vi havde det rigtigt hyggeligt. Tvils kiggede undrende på, hvordan køerne blev malket, og mælken solgt til folk i kvarteret minuttet efter. Og de havde en katte killing. Stort!

Bagefter mødte vi en kvinde, der tog os med hjem til familien. 12 under samme tag i 3 generationer. Hyggeligt! 

Udsigten fra vores mega-altan. Ned i en super-hyggelig bar på hotellet. Hver dag sprøjter de overalt for myg. Billedet er tage lige efter. Ser ikke sundt ud.

Søndagsbrunch

Flere aber

Arbejde…

Vi har købt 4 par briller til Merc. Stadig under halvdelen af prisen for, hvad 1 par koster i Dk. Lux fik også et par. De sidder mest oppe i håret. Hvem har hun lært det af?

I Bangalore

6. september 2009

Vi er nu tilbage i Bangalore, hvor Camilla også er kommet til.

Mere følger…

Cph – Bangalore – Cavelossim – Anjuna

5. september 2009

Tilbage i Indien

Vi har nu været I Indien i halvanden uge. Vi kom til Bangalore søndag morgen den 23 august. Ole arbejdede til fredag, men allerede tirsdag morgen tog Sanne, Camilla og Tvils til Goa til et ressort i Cavelossim i det sydlige Goa. Fredag aften sluttede Ole sig til selskabet.

Tirsdag tog vi så videre. Camilla til Delhi, Agra, Djaipur. Sanne, Ole og Tvils længere nordpå i Goa til Anjuna.

Vi mødes igen i Bangalore på søndag. Mandag til torsdag skal Ole arbejde, hvorefter Camilla tager hjem og vi har yderligere en uges ferie. Formentlig i Djaipur og andre steder i Rajastan.

Turen til Bangalore med Lufthansa over Frankfurt. Gik super.

Metrobyggeriet i Bangalore gør trafikken endnu værre. Overalt ser man disse søjler. Denne er uden for vores hotel vindue. Bemærk arbejdssikkerheden. Vi følger op på fremdriften, når vi er tilbage.

Tilbage på Hotel Ista. Søndagsbrunch. Samme trylle kunstner og alt det samme som sidst. Dejlig trygt og hjemligt at komme tilbage. Vi kender mange, der arbejder her. Rigtigt søde. Men også en lille bitte smule nederen at komme tilbage til samme sted. Det er selvfølgelig kun næsten lige så fantastisk, som man husker det. Og vi savner Frede og Mille alt for meget, når vi går rundt på hotellet.

Arbejde….

Anjuna og Cavelossim

Anjuna er et gammelt hippie sted i Goa, der også var berømt for Techno raves i 90erne. Regeringen har så stille og roligt lavet et forbud mod elektronisk musik og jagtet drug dealere. Så holdt festen ligesom op, og nu er det stadig et sted for rygsækrejsende, men vist i meget mindre målestok. Lige nu er det ovenkøet midt i regntiden, så her er meget stille og roligt.

Her er dejligt. Vi bor i Casa Anjuna, der er en 200 år gammel villa fra dengang portugiserne besad Goa. I en guidebog står der, at tagterrassen er den smukkeste i hele Indien. Vi tror på det. Det er godt nok under ombygning her i regntiden, men når vi ser den balkon vi har til rådighed (alene…), lyder det sandsynligt. Også værelset er super. Vi sover en i himmelseng, der er stor nok til os alle 4  og et par stykker mere, hvis nogen af jer skulle komme forbi.

Udover morgenmad på hotellet, spiser vi som regel på en café, hvor spisekortet står på engelsk og … russisk (der ligesom ikke er et af de 50 skriftsprog i Indien).

Fantastisk i forhold til et F… ressort, der er gearet til charterturisme. Der var så ingen charterturister fordi det er regntid, men indiske konferencegæster. Det forhindrer ikke, at der er høj musik (uden publikum) hver aften, grrrr, temmelig charmeforladt, en ubehjælpsom reception (intet internet og ingen god hjælp til at finde billetter og den slags).

Stranden var fantastisk. Man forstår, hvorfor hippierne tog til Goa. Rigtig vildt! Desværre kan man ikke rigtig svømme, fordi bølgerne er for vilde på denne årstid. Men stadig rigtig dejligt. Og en super swimmingpool, og ikke mange gæster. Så vi skal ikke klage. Det var fint for nogle dage, men dejligt at komme til Anjuna, der ganske vist også er ekstremt præget af rejsende. Det er bare en stil, hvor man føler sig mere hjemme.

Fra Cavelossim hyrede vi en taxi til at køre os til en naturpark, hvor de var så venlige også at have en zoo, så man var sikker på at se nogle dyr. Vi havde lovet Tvils at de måtte ride på elefanter, men i regntiden er de åbenbart pakket væk, så vi måtte nøjes med at bestikke mahout’en til at lukke os ind og klappe den enlige elefant i 3 minutter. Bedre end ingenting… På vej tilbage var vi inde og spise på en superrestaurant i en eller anden lille by, og vi var inde i et tempel et andet sted, som vi heller ikke fik fat i navnet på.

Her i Anjuna hører vi nu, at der er nogle Spice Plantations, hvor de også har elefanter i regntiden, som vi kan få lov til at ride på. Vi overvejer at gøre endnu et forsøg.

Den lokale hæveautomat i Anjuna virkede ikke i dag, så vi tog en taxi til nærliggende Calangute. Det eneste pæne man kan sige om det sted er, at automaten fungerede, og at der sikkert har været dejligt for 40 år siden. Tag Costa Brava efter lukketid, bryd asfalten op, tænd for regntiden, et tankskib strandet på 7ende år i bugten, affald på stranden, sælgere der er ligeså irriterende som i Marokko. Så har du Calangute. Man håber, at Indien tjener en masse penge på charterturismen og bruger dem til noget fornuftigt.

Cavellosim.

Bondla Sanctuary. Har også en Zoo. Fik lov at klappe en elefant i 3 minutter. Dejligt, men ikke som sidst, hvor vi kunne ride lige så længe som vi havde lyst – næsten.

Mere Bondla…

Ole forsøger igen-igen at komme på nettet.

På vej hjem fra Bondla

I Cavellosim

Anjuna

Lidt forkølet er man vel altid

Calangute

Det er regntid. Det meste af tiden er vejret fint, men her i Anjuna fik vi 2 dage med heldags- tropisk- regn. Vi var ude og bade i swimmingpoolen i kæmperegn. Sjovt, men vi vil gerne tilbage til Bangalore nu. Der er dejligt i Anjuna, men ikke så meget at lave i tropeparadis, når troperne bliver til vandland.

Internet
Bortset fra Bangalore har vi ikke haft ordentlig internetadgang. Man skal ind på en netcafé, hvor man typisk ikke engang må hooke en USB-stick eller sin egen computer på. Café’erne er oven i køet rimeligt lukkede i øjeblikket, fordi det er regntid, og turisterne som de lever af, først kommer igen i november.

Derfor har vi ikke blogget før nu. Og derfor render Ole rundt med en lille HTC telefon, der nogle gange kan komme på nettet for at læse og skrive mail, men ikke giver mange andre muligheder.

Dét projekt Ole arbejder på, skal benytte mobiltelefoner som det eneste device for en masse meget mobile brugere i Indien, der skal synkronisere data fra telefonen med en server ude i verden. Det er en sjov oplevelse at være i deres sted. Selv i Bangalore, men endnu mere i Goa, er det overordentlig kompliceret at få forbindelsen til at fungere stabilt. Man må flytte sig fra én mast til en anden bare for at få telefonen logget rigtigt på netværket. Nogle master giver de rigtige settings til telefonen, så den derefter også virker under en anden mast. Men det skal gøres i den rigtige rækkefølge. Først den gode mast, så virker den dårlige måske! Men selvfølgelig kun til man flytter sig til en tredje mast, hvor man må hente nye settings, som så ikke virker under nogle af de to andre master.

Ikke særligt brugervenligt, men vi har hørt, at det allerede fungerer for de samme brugere i Indien,  så det er åbenbart bare en del af virkeligheden, som man lærer at håndtere, hvis man vil være på mobilt internet i Indien.

Hjemme igen

17. april 2009

Efter en lang flyvetur er vi nu hjemme igen i Dk. Her kommer lige de sidste billeder fra turen.

 

Varkala

 

Endnu en familie, der udfører ritualet på stranden

Det regner…


Lucca fik en veninde,

der gav hende en hiduistisk prik i panden.

Bengaluru

Tilbage i Bengaluru på Hotel Ista, bliver der fodret fisk

Morgenmaden var super

Vi var i et lettere afdanket akvarium ved Cubbon Park

Der tages billeder af tvillingerne

Der var kæmpekø til den store legeplads i Cubbon Park, så vi måtte nøjes med at bestikke os vej ind i et aflukke med en masse klamme høns. De forbipasserende troede vist, at vi var en del af udstillingen…

Kæmpebambusser, var der også

Herinde var det sjove… men vi orkede ikke stå i kø

Receptionen på hotel Ista

Hver søndag er der brunch, hvor der er proppet med folk fra Bengaluru. Der er også tryl og musik, og masser af fantastisk mad og drikke

Lucca er så vant til, at folk vinker til hende, og vi siger hun skal vinke høfligt tilbage. Så nu vinker hun royalt til alle, der kunne tænkes at kigge på hende.

Sanne køte en sari, sidst vi var i Bengaluru. Nu er den klar, og skal luftes!

Frede, Ole og Sanne på sædvanlig aftentur i byen, mens babysitteren vogter over Tvils. Heldigvis var Mille hjemme denne aften, da Lucca vågnede og skreg, og ikke ville tages op af babysitteren.

De sidste to dage byttede vi vores to værelser ud med en suite. Det var billigere, og der var en kæmpe privat have til med udsigt over byen fra femte sal. Fantastisk!

Flere billeder


Tvils øver sig til fastelavn i at leve indien, hvor der er mange farlige tigere.

Øøøhhh, en gyngetur i Greve

Kommunistpartiet er overalt i Kerala

Templet ved Varkala

Frederik får målt sit syn

Aftentur i Bengaluru

Køer i gaden i Bengaluru

Fra Oles første tur til Indien. Alle piger ekviperet på Indisk

Brunch

Der danses

Alle seje tøser har en tatoo

Mad og bestik skal ligge på gulvet

Kl 3 om natten, på vej hjem til Dk

Sej henna tattoo på Milles arm

Igen i Blr

11. april 2009

Så er vi igen i Bengaluru. Kom kl 17 til samme hotel som sidst. Fik noget at spise, lagde tvils og Mille i seng, fik barnepigen på besøg, og Frede, Sanne og Ole gik en tur i byen. Dejligt at være friske og se en ny bydel. Små gader, butikker, køer i gaderne, grøntsagsmarked. En tur i templet og få en klat maling mellem øjnene. Super :o)

Godnat – vi høres ved!

Hos elefanterne og i templet på øen

10. april 2009

Efter 1 times kørsel kom vi til elefanternes tilholdsted. Det første vi så var en elefant, som vi var sikre på var død. Den lå helt ubevægelig, mens to drenge ordnede dens fødder.

Den var imidlertid spillevende og nød bare at blive vasket og skrubbet med vandslanger og kokosnødder. Dejligt at røre ved en helt nyvasket elefant, der kigger stilfærdig på, at vi klapper den på snablen. 

Så var vi ude at ride en halv times tid på dette kæmpemonster af en elefant. Den var så højt, at vi måtte dukke os for mangotræerne, som elefanten lige kunne gå under. Det gav os chancen for at plukke mangoer som vi fodrede den med.

Denne elefant var ligeså nyvasket og skinnende som den ikke-døde elefant.

Sanne gik ved siden af, og stødte på et par tvillinger:

Vi sger farvel til vores nye ven:

Også baby elefanten bliver vasket:

Så kørte vi ud til en kanal, hvor vi blev sejlet frem til et lille tempel på en ø.

Ænderne er dummere end dem i Sortedamssøen. De flygter, når man kaster kiks til dem…

Folk lever langs vandet. De banker fibrene ud af kokosnødderne med de bare hænder, som de sælger for at der kan blive lavet reb. Man prøver at lade være med at tænke på, hvilken timeløn det kan give.

 Masser af fugle langs kanten:

Små templer inden det lidt større tempel:

Og så gik vi tør for strøm….

Dage i Varkala

9. april 2009

Denne post bliver opdateret i morgen, håber vi. Men her kommer lidt fra vores dage i Varkala. Vi tager tilbage til Bengaluru lørdag middag. I morgen fredag skal vi ud og ride på elefanter og dernæst sejle ud til en ø i en sø, hvor der ligger et tempel. Det skulle være en rigtig hyggelig sejltur forbi nogle landsbyer. Vi kommer ikke til at sejle på backwaters. Det er for varmt. Så vi “nøjes ” med dette i stedet for. 

Det lille fly fra Bengaluru til Trivandum:

1 times kørsel fra Trivandrum til Varkala. Vi nød at køre gennem landskabet og landsbyerne. Dejligt at være på landet. Kun 2 af os måtte kaste op på vejen, men vi klarede den. Dejligt at være ude af hektiske Bengaluru og tid til at have ferie og rekreere.

Udsigten fra hotel værelset. Ligner et dyrt resort fra 80erne som ikke er blevet forbedret siden. Og det er det.

Første aften: Frederik og Ole og Tvils på stranden. Sanne og Mille i seng.

Næste dag – samme besætning på stranden:

Så kom resten af familien. Super bølger!

Børn og voksne i alle aldre elsker det! Det er vildt!

Sidste dag i hindu festivallen. Der går elefanter rundt fra by til by. Pludseligt uden for vores vindue:

Om aftenen skulle der være et stort optog med elefanter. Vi kom for sent, øv! Men vi gik en tur i templet, der e superflot og der var et fantastisk liv uden for.

Vi gik ned og spiste is på strande. Pludselig gik det op for os, at vi kunne tage en rickshaw og indhente optoget. Det lykkedes, og vi vadede op gennem hele optoget for nå fortroppen, hvor vi troede elefanterne var. Men efter 1 times totalt udmattende svedbad, var vi forrest og opdagede at optoget var stoppet, fordi man ventede på elefanterne. Vi sad og snakkede med folk, og begyndte at gå hjem.

Så lød der pludseligt det vildeste fyrværkeri, og 20 kæmpe elefanter troppede op. Fantatastisk! Nu har vi i 2 måneder talt om at se elefanter…

Idag torsdag: 

Vi opdagede at briller er utroligt billige. Vi ville derfor få lavet ekstra briller til Merc.  120 kr incl glas!

Men da vi nu var igang, fik Mille og Frede målt deres øjne. Og da de ikke fejlede noget, måtte de jo så nøjes med de smarteste briller de kunne finde – men med almindeligt glas. Også Lucca fik et par briller, så hun kan lade Mercedes’ briller ligge. Mercedes fik 2 nye par.

Til aften kørte vi i rick shaw op til klippen, hvor restauranter og hoteller ligger:

Det er vist nok ikke tilladt at udskænke alkohol hernede. Ihvertfald serveres øl i en pakke avis og i en tekop, så man ikke kan se, hvad det er.

1-2-3 dage

7. april 2009

Sygdommen er vist ved at klinge af. Merc er vist ved at være rask og Sanne, Frede og Mille er ovenpå efter et helt uorganiseret indtag af antibiotika. Med sædvanlig myndighed har forskellige læger proklameret: 2 dage antibiotika til dig – 3 dage til dig. Og du dét kan nøjes med en lille sjat. Det afhænger åbenbart af, hvor dårlig man er.

Lux har måske haft turen, men har ikke været så hårdt ramt. Hun har ihvertfald det vigtigste symptom: Brun snot der løer som flodbølge, og en hoste der lyder som 60 Blå Viking. Men hun har været i fuld fart hele tiden.

Ole sender en venlig tanke til det danske sygehusvæsen. Da vi rejste til Malaysia fik vi en kæmpesæk medicin og en brugsanvisning af vores læge. Vi har suppleret op med medicin vi ikke har brugt derhjemme, og nu er sgu lige blandede bolsjer til en fuld lungebetændelseskur. Dejligt – for her i Varkala kan man ikke ringe efter en læge, men skal sætte sig i kø på et hospital. Med mindre altså hotellet har en aftale med en privat læge, og det har vores nuværende hotel ikke.

Det er selvfølgelig surt, at vi har været så hårdt ramt. Men fra i morgen skulle vi være fuldt operationsdygtige.

Der er en hindu festival ved templet, der ligger 1 kilometer op ad gaden. Vi kørte forbi i rick-shaw her til aften. Det lignede Bonbon land, med masser af lys og musik og mennesker. I morgen eftermiddag starter et optog med elefanter, der skal gå rundt i området, som en del af festivallen.

Som Frederik sagde ved synet af festen, der jo altså absolut ikke er lavet for turister (der ikke må gå indenfor): Det var sgu her, man skulle blive konfirmeret!

Vi har taget masser af billeder fra stranden og byen, men vi har kun Ole’s arbejds computer med, der ikke har noget billedbehandlingsprogram – måske kan vi fixe det i aften. Derfor har vi ikke uploadet billeder efter vi forlod Bengaluru.

Vi høres ved!

I Varkala

5. april 2009

Vi kom til Varkala fredag eftermiddag. Vi havde booket på det bedste vi kunne finde ud fra guidebøger og nettet, men det var lige et nummer for resort-agtigt og lidt for langt fra stranden og butikker, så vi er nu flyttet til et hotel  lige i vandkanten: Hindustan Beach Retreat.

Vi er stadig stærkt sygdomsramte. Sanne er helt nede og Mercedes ligeså. Men Frede og Mille er nu ovenpå. Så håber vi blot, at Sanne kommer op hurtigt og Ole og Lux ikke bliver ramt.

Her er helt sikkert fantastisk. Men vi har ikke så meget overskud til at sætte pris på det.  Lidt mærkeligt, når der sker ting lige uden for døren, men man ikke orker at gå ind i det.

Varkala huser et meget vigtigt hindu tempel, hvor hinduer valfarter til. Det betyder, at der sidst på eftermiddagen er tonsvis af fint klædte hinduer på stranden, der på én eller anden måde også er en del af traditionerne omkring templet. Ellers er stranden øde og paradisagtig.

For et øjeblik siden havde vi første parket til ca 15 hinduer i mørket på strande, der udførte et ritual med noget ild, som endte med at én af dem havde ilden oppe på hovedet og kastede flammen i vandet. I baggrunden de vildeste lyn udover det Arabiske hav (eller hvad det hedder på disse kanter). Et fantastisk syn.

Ole var en tur inde i byen Varkala for at køe bleer og den slags. Der er valg i Indien snart. Kerala havde den første folkevalgte kommunistiske regering i verden engang i 60erne og stadig er Varkala og de andre byer vi kørte i gennem helt dominieret af hammer og segl og røde faner. Ikke små selvudslettende lyserøde socialistiske roser fra et reklamebureau, men hele det originale varesortiment fra kommunistpartierne. Sjovt at se.

Vi har talt om at skulle ride på elefanter, sejle på kanalerne, besøge templer og nogle af byerne i området, på noget let tilgængelig safari. Men nu må vi se, hvad vi orker. Nu skal vi først have nogle gode dage her i området.

Billeder på vej…

Sidste dage i Bengaluru

2. april 2009

pict0001.JPG

Mille har fået en henna tatoo. Holder vist en måneds tid…

pict0003.JPG

Mandag: Frederik meget dårlig. Influenza. Torsdag hjælper det lidt, men er stadig ikke på toppen.

pict0004.JPG

Tirsdag: Men på trods af det, skal vi ud og shoppe. Godt overlevet, Freddie!

pict0007.JPG

Mens vi amokshoppede i en Puma-butik, gik der ild i huset overfor.

pict0012.JPG

Så amokkede vi videre i en Levis butik. En masse Levis er åbenbart produceret i Bangalore. Ikke fordi det skulle gøre nogen forskel, men det var ekstremt billigt. Men slut med det, nu står poserne på hotellet og venter på at vi skal hjem.

pict0014.JPG

Mere Levis

pict0016.JPG

Så kom vi hjem og sad på hotellets udendørs café. Barnepigen har våget over de sovende tvillinger hele aftenen. Dejlig tur!

Torsdag: Tvillingerne fodrer fisk – eller fix, som de siger. FixePizza!!

Vi tager til den gamle del af Bangalore. Totalt sindsyg trafik og menneskemylder. Både Mille og Frede er syge, så vi holdt kun en time, indtil den airconditionerede taxi kørte os tilbage.

pict0029.JPG

 Der var dog lige tid til at shoppe 2 sarier.

pict0030.JPG

Mens Mille skyller Panodil’er ned med Cola

Imorgen fredag flyver vi til Kerala, hvor vi skal bo i Varkala ud til kysten. Vi glæder os! Håber alle er nogenlunde friske i morgen!

Lidt nede og lidt oppe

1. april 2009

Vi har så været lidt sygdomsramte. Frede har været rigtig dårlig og nu har Mille overtaget. Sindsygt at blive syg af en dansk virus,  når man render rundt i Indien, der jo er berygtet for, at man lægger sig med indiske baksiller.

Vi håber, at de begge er nogenlunde friske imorgen.

Ole er færdig med arbejde i denne omgang, og nu skal vi ud og se os omkring. I morgen bliver vi i Bangalore og skal tjekke byen ud. Fredag flyver vi til kysten i Kerala, hvor vi skal bo i Varkala nogle dage. Derefter ved vi ikke, hvor vi tager hen.

Det har været nogle hårde dage. Bangalore er sindsyg…øøøøhhh…indisk. Ekstremt forurenet, masser af mennesker, larm og indtryk hele tiden. Det er jo fantastisk, men også hårdt, når man skal stresse på arbejde gennem den vildeste myldretid eller være 1-2-3-4 børn og 1 voksen, hvoraf den ene halvdel er syg og den anden halvdel jublende lykkelig, 2 år og kravler på væggene.

Vi har også haft nogle rigtigt sjove oplevelser. Sygdom eller andre problemer behøver jo ikke sætte en stopper for al aktivitet. Det vender vi tilbage med…

Godnat – vi høres ved!

Shopping in India

29. marts 2009

I dag besluttede vi os for at tage en tur ud i Bengalurus gader. Vores research og vores nanny sagde, at Central Market lå ganske tæt på, så vi bestemte os for at gå til  byens bedste shopping center. De ansatte i receptionen, nanny Nisha og adskellige andre forsøgte forgæves at overtale os til at tage en taxi.  Men nej, vi ville ud i gaderne og gå. Trafikken var larmende, vild og hurtig. Gaderne er ikke bygget til at køre med paraplyklapvogne, men tvillingerne tog det hele med et smil. Lucca sad i vognen og sang alt i mens hun bumpede afsted. Folk i gaderne er venlige og meget nysgerrige. De er meget interesserede i pigerne, som er helt ok med interessen, hvis de ikke bliver taget op og rørt ved.

Efter flere forsøg og omveje, lykkedes det os at nå centeret. Trætte, støvede og klar på at tage en knallerttaxi hjem. Shopping er vildt her. Meget, meget billigt. Har købt sommerkjoler til pigerne til 40 kr stykket. Et eller andet engelsk mærke. God kvalitet. Mille har fået nye sko til 70 kr og jeg en indisk fest kjole/buksedragt til 200 kr. Vi købte bleer og mad for 200 kr, i DK ville det vist have kostet 1000 kr. Så shopping mulighederne skal afgjort udforskes nærmere.

En flink mand gav Lucca og Merces lov til at køre på nogle elekriske legetøjs motorcykler.  Lucca var helt vild, og kørte selv rundt i supermarkedet ved at træde på speederen i højre fod, og skifte til bakgear på en knap på tanken. Meget stor lykke!

Vores nanny Nisha er 23 år, muslim, født i Calcutta og  er i Bangalore for at arbejde som stuepige på hotellet og forsørge sin familie. Hun taler glimrende engelsk og er sød og behagelig. Hun prøver forgæves at få Mercedes og Lucca i tale, men det er rigtig svært når Frede, Mille og mor og far er tilstede. Vores ide med Nisha var, at hun skulle hjælpe mig, når Ole i morgen skal til at arbejde. Det bliver rigtig svært. Nå, men i stedet for at være Nanny, kan hun blive børnenes engelsklærer, så Nisha kommer igen i morgen og hænger ud med os ved poolen og så taler vi kun engelsk.

Ellers har vi slappet af ved poolen . Vejret er perfekt – 32 grader og sol. Om eftermiddagen blæser det lidt op og så er det faktisk rigtigt behageligt.  Det eneste minus  i dag har været, at Frede er lidt sløj. Faktisk har han haft feber siden i går. Han har ikke
ondt andre steder end i hovedet og er derfor på panodil. Han var dog med i byen i dag og er ellers ok. V er ikke urolige, da han ikke har andre symptomer end feber, men holder selvfølgelig skarp øje med ham. Håber at han får det bedre i morgen.

I morgen bliver det rigtigt spændende . Sanne alene med alle 4 børn, løs i Bangalore!!!

Godnat Køenhavn og Bangalore.

pict0008.JPG  pict0013.JPG   pict0023.JPG     
pict0032.JPG   pict0028.JPG   pict0006.JPG

I Bengaluru

28. marts 2009

Vi sidder nu på det ene af vores to hotelværelser på Hotel Ista i Bengaluru. Stor udsigt fra 8ende sal over byen.

Turen herned gik super. Det var lidt spændende hvordan tvillingerne ville klare de 14 timer i fly, 1 times taxi, mærkelig mad i flyet osv. Men bortset fra, at det kun fik sovet 3 timer af deres sædvanlige nattesøvn, med lidt hyl og skrig til følge, syntes de bare det var én stor oplevelse.

Frede og Mille fik en hel 4sæders række alene, så de sad fyrsteligt.

Vores hotel er et lidt stramt business hotel, men det ligger perfekt lige midt i byen, har en dejlig swimming pool og en fantastisk udsigt. Og så er det så højt, at man ikke hører trafikstøjen. Det bliver vi nok glade for.

Vi har haft første dag med vores babysitter, Nishar, som tvillingerne er glade for. Vi ved ikke, om hun kommer til at kunne være alene tvillingerne, men hun og en kollega vil ihvertfald være en stor hjælp, når Ole skal arbejde og de øvrige familie skal ud i byen.


Læs resten af dette indlæg »

Indien – April 2009

24. marts 2009

Så tager vi til Indien den 27 marts. Vi skal være dernede i 3 uger. Den første uge i Bangaluru (også kaldet Bangalore), hvor Ole skal arbejde. Dernæst godt en uge i Kerala. Og til sidst nogle dage i enten Bengaluru eller Chennai – alt afhængig af, hvor Ole skal arbejde.

India map from lonely planet

Bengaluru:

I Bengaluru skal vi bo her: http://www.istahotels.com/

ista hotel in Bengaluru

Bengaluru:

I Varkala i Kerala skal vi bo her:

http://www.tripadvisor.com/Hotel_Review-g297639-d305554-Reviews-Taj_Garden_Retreat_Varkala-Varkala_Kerala.html

Dernæst regner vi med at tage nogle dage på en lille båd i Kerala Backwaters – en masse kanaler og søer inde bag kysten

kerala backwaters

Og så må vi se, hvad der ellers bliver tid til…

Tvillingernes første marathon: 2007

15. juli 2007

En ikke-relevant post, der stammer fra, da vi oprettede denne blog første gang i 2007:

Tvillingerne deltog i København Marathon i 2007. Fra 25 km til 30 skulle de godt nok op, skiftes, nusses, fodres, så de tog det meste af en time at løbe de 5 km. Og ved 30 km blev de afleveret til Sanne, der sad og spiste frokost på Sankt Hans Torv, så jeg løb resten af vejen uden babyer. Men bortset fra det, så gik det fantastisk. De var vågne og glade resten af vejen.